Thursday, February 28, 2008

DANMARK ER EUROPAMESTRE!!

Det startede med rynkede bryn i Drammen, små smilehuller i Stavanger og det sluttede med kæmpesmil i Lillehammer.

Det danske herrelandshold indskrev sig på smukkeste vis i nyere dansk idrætshistorie, da Ulrik Wilbek & Co slog Kroatien med 24-20.

Guldmedaljerne var mere end fortjente. Efter skidtstarten mod Norge, så de danske landsholdsspillere sig aldrig tilbage.
Undervejs lykkedes det også landsholdet at spille noget af det flotteste spil, EM-slutrunderne har budt på i dets otteårige historie. Det er trods alt ikke hver dag, at et hold vinder en mellemrunde med en plusscore på hele 27 mål. Det siger alt om den dominans, Kasper Hvidt og alle de andre gulddrenge udsatte deres konkurrenter for.

Det historiske resultat var først og fremmest kollektivets triumf. Jeg har skrevet det før, og gør det gerne igen: Den største forskel på Danmark - og de andre nationer - er måden Ulrik Wilbek bruger de ressourcer og kompetencer, han har i sit team.

Alle bliver brugt. Man kunne også kalde landsholdet det hierarkiløse landshold. Holdet, hvor ingen er over andre, hvor alle er lige. Jeg ved godt, at der selvfølgelig er spillere, der i højere grad end andre får mange spilleminutter, men hele sjælen i Wilbeks måde at tænke på er, at alle skal kunne præstere, når der er brug for det.

Og det er ikke tom snak. Der er handling bag ordene.

Jeg vil ikke nævne enkeltspillere i den her afsluttende kommentar, for det var virkelig kollektivets triumf.

EM-guldet betyder direkte kvalifikation langt frem. Ikke mindst til sensommerens OL i Beijing, hvor jeg ikke er i tvivl om Wilbek og landsholdets målsætning: Den bliver flere medaljer af ypperste karat.

Når jeg nu alligevel kigger fremad er det mest opmuntrende måske dette: Ingen af landsholdets spillere har nået en alder, der antyder et landsholdsstop.

Det lover godt for dansk herrehåndbold til de kommende mesterskaber.

Nyd her de sidste øjeblikke..

Er det idag jeg skal til eksamen?

Sidder og forbereder mig til eksamen, som efter min bedste overbevisning ligger dagen efter. Pludselig ringer min telefon.. det var uddannelseslederen: "Simon, hvor er du? - Du skulle have været inde for 10 min siden"..

Nej, det er gass, selvfølgelig var jeg der både den rigtige dag og på det rigtige tidspunkt. Fik et 7-tal efter den nye skala - går ud fra at man selv må vælge om det betyder 8 eller 9 på den gamle skala, så 9.. Yes!!

For det skal ikke være nogen hemmelighed, at den gamle skala er langt mere at foretrække, forstår simpelthen ikke hvad man skal med den nye skala. Ja, kan da godt se at det er fordi, at vi skal kunne måle os med andre internationale studerende, men kære Bertel Haarder (stavet rigtigt?), kan du ikke selv omskrive tallene efterfølgende, tak.


Lang tid siden sidst..

.. at jeg er posted noget her på min blog. Bare ikke godt nok - men nu skal der ske noget.

Siden sidst har jeg i samarbejde med Mark Petersen og Tim Fjeldberg i et eksamensprojekt, tak for det drenge. Og hvilket et af slagsen. Emnet hed 'Fra virksomhed til marked', hvor WoCo (Wonderful Copenhagen) var selve virksomheden.

I bestræbelserne på at lave et godt projekt ville vi lave noget anderledes, så vi valgte at satse på et område, hvor der er en forholdsvis lille interessegruppe, men et område som i den grad er på vej frem. Valget blev.... kan vi få noget tromme, tak... Parkour..!

Til dem der ikke ved hvad parkour er, så følg godt med her:




Efter nogle uger med blod, sved og tårer blev projektet afleveret lige før jul, hvorefter den stod på and, gris, risergrød og hvad der nu ellers høre julen til..

Eksamen ventede i januar..